Jagtdagbog 2015/2016

17.januar 2016 – Rævejagten

20160117_112813

Tilbage efter 1. såt: Fordeling af jægere og hundefolk

Så blev det dagen for rævejagten. Ca. 25 jægere var mødt frem og stod klar ved parolen, som blev lidt anderledes denne gang, da vi skulle have styr på jagten i Kommune Skoven. En dejlig overraskelse, som gav en noget længere jagtdag …. vi kom først til at spise ved 14.00 tiden!

På første såt – som var Kommune Skoven – blev der set 5 stykker råvildt løbe ud af såten, en fasankok og en masse andet fuglevildt – som dog ikke var jagtbart.

 

20160117_121949

T.v. Hanweg Grünten str. 45. Th. klovspor af kronvildt!

Efter at vi var kommet tilbage blev jægere og hundefolk fordelt. På 2. såt blev der skudt efter et stykke råvildt og en sneppe. Disse blev dog ikke nedlagt.  På vej mellem 2. og 3. såt blev der studeret aftryk i sneen, hvilke der var mange af.

På 3. såt blev der set 5 stykker vildt løbe ud af såten! Der var en oplagt mulighed for at nedlægge et rådyr, men der kom en hund imellem! Et par minutter før jagten blev afblæst, fik Hennings hund færten af ræv og sprang i graven. Efter et stykke tid blev Mikkel drevet ud af sin hule og nedlagt. Der kunne for første gang i mange år præsenteres en ræv på paraden til rævejagten.

Imens køkkenholdet var ved at blive færdige med forberedelserne, gik snakken i solskinnet under den blå himmel. Der blev afholdt parade.

Derefter stod den traditionen tro på gule ærter med kogt flæsk og pølser med tilbehør, sang for Henning med uddeling af nål, Elses skål samt auktion over ræven…. Det er længe siden, der har været afviklet auktion. Derefter var der kaffe og fastelavnsboller. En dejlig lang jagtdag med høj himmel, frost, solskin og godt humør.

Tak til køkkenholdet for den store indsats med madlavningen og alt det der skal til, for at holde traditionen i hævd.

En flot afslutning af dettes års jagter …… vi ses til generalforsamlingen.

22.november                                   Helgenæs jagt 22 november2

Helgenæs jagt 22 november1

Her er et par billeder efter jagten den 22. november, som foregik i snestorm.

10 friske jægere var mødt med lidt forsinkelse på grund af vejret.

Jagten blev gennemført som sædvanligt.

Heldigvis var der to dejlige hunde med på jagten, hvor der blev set to flotte dyr og flere spor af råvildt og hare.

Der blev ikke skudt noget på jagten, men det blev en barsk jagt med sne på hatten.

1. November 2015

20151101_103531

Disen hang over Helgenæs i dag, hvor 14 jægere var mødt op til dagens jagt på Hjortegaarden. Næsten ikke en vind rørte sig og efterårsfarverne lyste op mod den grå himmel.

Formanden var forhindret i at deltage, så Søren stod for parolen. Der blev blæst og derefter dannet to små skyttegrupper og en hundegruppe med fire hunde.

Disen hang over Helgenæs. Vue ud over Ebeltoft Vig.

 

 

20151101_095350

Jeg lurer bag en slåen og holder på mit vejr

Afsat på posten var det bare at stå klar og vente på noget action. Noget af det jeg værdsætter ved at komme på post er at nyde stilheden. Der var så stille i dag, at man kunne høre et enkelt blad falde til jorden. I ventetiden kunne jeg se gærdesmutten hoppe rundt mellem brombærrankerne og dvæle ved de mange forskellige farver, som efteråret har på sin palet. På første såt blev der set tre snepper.

20151101_095451

De smagte godt!

20151101_103508

På anden såt blev der set et enkelt dyr, men ikke afgivet skud, da der stod to hunde imellem. Skuddene bragede ellers nede fra Begtrup Vig, hvor havjagten var godt i gang.

… og så var det tid til paraden, hvor der blev takket for god ro og orden, hvorefter der blev blæst til frokost. Under frokosten blev der sædvanen tro skålet. I respekt for to afdøde medlemmer blev der afholdt 1 minuts stilhed.

Ved 13-tiden var der opbrud fra bordene, hvor der havde været ført ivrige samtaler om alt.

Endnu en hyggelig dag uden det store jagtudbytte, men med en masse andet gode oplevelser.

11. Oktober 2015

IMAG0521Årets første jagt. Høj blå himmel, en frisk vind fra øst og solen på vej mod zenit. 14 jægere var fremmødt til parolen, hvor der blev serveret den traditionelle spids til ganen med lidt slik. I anledning af Formandens og dennes søns fødselsdage blev der på bedste beskub blæst  “Samling” , “Fødselsdagsfanfare” samt “Jagt Begyndt”.

 

Der var kun fremmødt to jægere med hunde, så en IMAG0524
tredje jæger blev sat ind i driverkæden, for at lave lidt larm!

På første såt blev der rejst to stykker råvildt, men ikke afgivet skud. De jægere der stod på bakketoppen havde rig lejlighed til at nyde synet af tårnfalkens manøvredygtighed og flyveegenskaber.

På anden såt blev der rejst et stykke råvildt og heller ikke her, blev der afgivet skud.

På tredie såt blev der blæst “Jagt Forbi”, hvorefter Formanden afviklede paraden efterfulgt af “Frokostsignalet”. Derefter gik vi ind og hyggede os med Elses Skål og fødselsdagssang.

Jagthorn Helgenæs Jagt Helgenæs2

En dejlig jagtdag!

Vi ses den 1.november.

 

—————————————————————————–

12. oktober 2014

IMAG1273

På vej!

 

Ovenpå en regnfuld nat, kunne vi atter mødes på Hjortegaarden til en flot dag med høj himmel, få skyer og en masse sol på denne sæsons første jagt.

IMAG1274

Forventningens glæde

På første såt blev der ikke set nogen dyr. På anden såt blev der afgivet skud til tre dyr. Heraf var et skud en træffer, men det var nødvendigt at rekvirere en schweiss-hundefører. Det var kun formandens hat, der blev hængt på harven under paraden!

IMAG1285IMAG1279Efter at der var blevet blæst ”Jagt forbi” og ”Frokostsignalet” gik alle ind til tredje såt, der blev nydt i jagtstuen, hvor alle borde var fyldt godt op og den gode stemning bredte sig.

En dejlig jagtdag, der varsler om flere …