Jagtdagbog 2013-2014

  
Formandens hat og horn samt smukke efterårsfarver

 IMAG0431Formandens hat og horn samt smukke efterårsfarverIMAG0429

13. oktober 2013

Så er jagten i gang! 26 forventningsfulde jægere (heraf 5 med hunde) mødte op til parolen, hvor Kjeld Mortensen bød velkommen. Der blev blæst: Samling og Jagt Begyndt, hvorefter jagten gik i gang. På første såt blev Elses ræv set 5 meter fra Martin Møller. På anden såt blev der set en sneppe samt fire rådyr. Ingen skud blev afgivet. På paraden blev formandens hat og horn hængt op til skue, hvorefter der blev blæst: Jagt Forbi og Frokostsignalet. Det var en hyggelig frokost med Elses skål, hyggeligt samvær ved bordene og en enkelt sang til ære for Else. Tak for en god dag.

Lidt pænt at se på, mens man venter

Lidt pænt at se på, mens man venter

 

3. november 2013

Køreturen ud til jagten lagde op til, at det skulle blive en våd omgang, men regnen udeblev, så parolen og jagten kunne holdes i tørvejr. Der var mødt 25 jægere (heraf 5 hundeførere og 1 blæser). Efter parolen, hvor der blev blæst Samling og Jagt Begyndt blev der sat af på posterne til første såt. Der blev afgivet to skud – et skud mod en sneppe og et skud mod “et eller andet på vinger” – skuddene efterlod kun to huller i luften! Der var en skøn udsigt fra toppen af bakken. Vinden ruskede og efterlod Ebeltoft Vig med en masse skumtoppe.

 Ved afsætningen af skytter i anden såt blev der set en sneppe, der lige så roligt kom flyvende forbi; lidt for langt fra skyttekæden, til at der kunne afgives skud. På såten blev der også set en ræv mellem post 13 og 14. Nede ved post 15/16 blev der spottet en hare. Pludselig var der en værre virak og gøen og der blev afgivet skud på et rådyr, der løb videre ned for foden af bakken. Et andet stykke råvildt blev forfulgt af to hunde.  Dyret løb op på toppen af bakken og undslap de to ivrige hunde. Nedenfor bakken var hundefolket i gang med at jage et rådyr frem, som blev nedlagt af Jørgen Clausen –  Kjeld Mortensens gæst.

Hvem så hvad?

Hvem så hvad?

Dermed var de to såter gået igennem og vi kunne bevæge os tilbage til  paraden, hvor der blev holdt tale, blæst Jagt Forbi, Dyrets Død samt Frokostsignalet, hvorefter forsamlingen gik ind.

Under frokosten blev der sunget til ære for Jørgen Clausen samt drukket Elses skål. Else kom lidt senere under frokosten og takkede bl.a. for fødselsdagsgaven fra Jagtforeningen.

En dejlig november jagt er overstået med friske jagt-og naturbilleder på den indre nethinde og med en god stemning i sindet efter hyggeligt samvær.

IMG_1376B Jørgen Clausen med rådyr.

Rævejagt den 12. januar 2014IMAG0521

Godt nytår til alle!

I dag er det den sidste jagt i denne sæson i jagtforeningen. Dannebrog blev hejst, inden de 25 jægere var mødt. Der blev blæst “Til Samling”, hvorefter formand Kjeld bød velkommen. Da jagtreglerne var blevet gennemgået, blev der blæst Jagt Begyndt, hvorefter vi travede ud og blev sat af.  Der var kun to hunde med til dagens jagt, så Søren og Peter gik med og bjæffede.

IMAG0524IMAG0523         

 Dannebrog med blæsten ind fra vest

 

En af dagens hunde – en Jack Russell terrier 

 

 

IMAG0532IMAG0525
En frodig mistelten spottet på vej til posten

 

Morgenduelige jægere klar til jagt

 

På første såt blev der set tre rådyr, men der blev ikke afgivet skud. Der blæste en halv pelikan fra vest, men den blev heller ikke nedlagt! Solen var fremme og skyggerne var lange på toppen af bakken med udsigten over Ebeltoft Vig og Olaf Ryes Skanse.IMAG0526

På anden såt kom der et forvarsel om, at vi snart skal til at have sne og kulde. Det stod ned i stænger med regn og hagl. Det var de eneste hagl, der blev afgivet i dag. På såten kom der en stor rå forbi, men ingen afgav skud.

Da såten var gennemgået, travede vi tilbage til den sikre såt. Inden vi kunne afholde paraden, måtte vores formand lige hentes! Han var blevet glemt alleryderst på såten, men tog det med godt humør!IMAG0534

Paraden blev afviklet med tale og tak for jagten. Der blev blæst  Jagt Forbi og Frokostsignalet, hvorefter vi gik indendørs til en opvarmet og hyggelig jagtstue. Menuen stod på de klassiske gule ærter med flæsk, pølse, sennep, brød og rødbeder samt Elses skål.

Der skal lyde en stor tak til køkkenholdet og ikke mindst til Else, for at lægge jagtstue til endnu en runde hyggeligt samvær.

Vi ses til generalforsamlingen. Knæk og bræk på sæsonens sidste jagter.